Vilkår og betingelser
Alle samtaler varer en time og moms er inkluderet i prisen.
Forsamtale
Vores første møde, går vi en tur i naturen eller taler i telefon og mærker efter, om der er basis for et samarbejde. Du får rabat på forsamtalen, hvis du efter samtalen vælger et forløb.
1.000 kr.
Enkeltsamtale
Samtaler efter forsamtalen. Vi går en tur i naturen, eller vi taler sammen i telefon.
1.500 kr.
Priser på forløb
- 3 samtaler: 4.000 kr. (Forsamtale til halv pris)
- 6 samtaler: 8.500 kr. (Forsamtale gratis)
- 12 samtaler: 16.500 kr. (En gratis enkeltsamtale)
Op til 90 dage efter hvert forløb tilbydes en telefonisk opfølgningssamtale til 1.000 kr. Kontakt mig pr. SMS eller mail ved behov.
Gåturene
Vi går som udgangspunkt en af tre faste ruter: gennem Bernstorffsparken, langs Lyngby Sø eller Mølleåen ved Brede. Alle tre er rolige og smukke og valgt, så vi kan gå og tale uforstyrret.
Hver rute er cirka 4 til 5 km og tager omkring en time i roligt tempo. Klæd dig på efter vejr og terræn, praktisk fodtøj og tøj, du kan gå i uanset vejret.
Vil du hellere tale i telefon, eller kan gåturen ikke lade sig gøre, tager vi samtalen på telefon.
Mødesteder
I Bernstorffsparken mødes vi ved parkeringen ved Slotshaven, ved Lyngby Sø ved parkeringen på Kanalvej, og ved Mølleåen ved parkeringen ved Brede Værk.
Faste tider
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 15.45 til 16.45, samt lørdag kl. 10 – 11.
Du vælger ét fast ugentlig tidspunkt i et forløb.
Telefonisk coaching i ferieperioder
I mine faste ferieperioder, fra start december til midt januar og fra midt juni til midt august, holder vi samtalerne på telefon i stedet for på gåtur. Holder du selv ferie på andre tidspunkter, gør vi det samme.
Rytmen fortsætter som udgangspunkt uændret, samme faste tid, så forløbet ikke sættes på pause, medmindre vi aftaler det.
Betaling
Du modtager en faktura pr. mail én gang om måneden. Betaling skal ske ved bankoverførsel senest 7 dage efter.
Afbestilling
Afbestilling skal sendes pr. SMS senest 24 timer før samtalen. Ved senere afbestilling betales fuld pris.
Ved akut sygdom eller andre uforudsete hændelser finder vi en ny tid uden beregning.
Tilfredshedsgaranti
Vælger du et forløb på 6 eller 12 samtaler og mærker tidligt, at det ikke er noget for dig, refunderer jeg de resterende samtaler.
Ved 12 samtaler gælder garantien indtil afslutningen af den tredje samtale, ved 6 samtaler indtil afslutningen af den anden samtale. De afholdte samtaler afregnes da til normal pris (1.500 kr. pr. samtale) og forsamtalen til fuld pris (1.000 kr.), så alle rabatter og fordele ved forløbet bortfalder.
Venteliste
Jeg har kun få pladser ad gangen, udvalgt ud fra kemi og de temaer, du gerne vil tale om. Er der fuldt hus, når du vil booke, så send mig en mail. Så aftaler vi en forsamtale, og du kommer på venteliste med førsteret, når der bliver en plads ledig.
Opsigelse af samarbejdet
Samarbejdet kan opsiges af begge parter uden angivelse af årsag i overensstemmelse med disse vilkår og betingelser.
Hvis jeg opsiger samarbejdet, holder vi en afsluttende samtale uden beregning, og jeg hjælper dig med at finde en anden, der kan støtte dig videre.