Diskret stresscoach for kvinder der bærer meget i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og nabobyer
Hvad hører du, når der bliver stille?
Mindre pres, mere liv
Du fungerer. Du leverer. Men når der bliver stille, mærker du en vagtsomhed, der aldrig helt slipper.
Vi mødes ikke i en klinik. Vi går en tur i smuk natur, f.eks langs Mølleåen ved Brede, og taler, mens vi går. Kan turen ikke lade sig gøre, ved dårligt vejr, travlhed eller når du er i udlandet, tager vi den på telefon.
Du bliver mødt i et rum, hvor du kan tale frit og åbent, uden at skulle vælge dine ord.
Rytmen er selve arbejdet
Vi mødes på det samme faste tidspunkt hver uge. Det er ikke en detalje, det er kernen. Nervesystemet falder til ro gennem gentagelse, ikke gennem en enkelt god samtale. Et fast holdepunkt i en uge, der ellers ikke har mange.

Et forløb i tre trin
1. Vi beroliger nervesystemet.
Vi bruger de redskaber, der giver dit nervesystem ro. Vagtsomheden slipper sit greb, og søvnen bliver bedre.
2. Vi skaber åndehuller i hverdagen.
Når kroppen føler sig mere sikker, finder vi åndehullerne, så du kan være mere til stede i dit liv.
3. Vi finder vejen til det, der betyder noget.
Når kroppen har ro og hverdagen har luft, dukker de større spørgsmål op:
Hvad vil du bruge denne fase af dit liv på?
Få, udvalgte pladser
Det starter altid med en forsamtale, hvor vi mødes og mærker efter, om der er basis for et samarbejde.
Er der fuldt hus, når du vil booke, så send mig en mail. Så aftaler vi et møde, og du kommer på venteliste med førsteret, når der bliver en plads ledig.
Mit forfatterskab
LYT og MÆRK udgør tilsammen duologien Det Andet Forår.




Læs mere og køb bøgerne på Essina.dk
Online forløbet Dit Andet Forår
Et nænsomt onlineforløb for kvinder midt i livet. For dig der er klar til at slippe gamle roller og finde tilbage til dig selv, gennem naturlige ritualer, guidet refleksion og et ærligt fællesskab.
Læs om forløbet på Essina.dk